Langt de fleste kender den store, gyldne messingklokke, som hænger på de fleste værtshuse og bodegaer over hele landet. De fleste ved også hvad det betyder, hvis man ringer på klokken, og kender til det bifald der ofte følger med, når klokken ved særlige lejligheder ringes på. Et ring på klokken betyder nemlig, at man gi’r en omgang til baren og alle folkene i den. Klokken er fast inventar på de fleste værtshuse, og den derfor vil med sikkerhed også passe ind i din egen hjemmebar.
Hvis du er den type, som har en slyngelstue eller hjemmebar nede i kælderen, hvor du samler dine venner til særlige lejligheder kan du med fordel udsmykke din slyngelstue med en barklokke.
Hvor og hvornår bruges barklokken?
En barklokke, eller skibsklokke som det også hedder, hænger på mange forskellige steder, institutioner, skoler og mange andre steder i landet. Den har derfor også mange forskellige funktioner alt efter hvor den hænger. Den bruges til alt fra at få ro, tiltrække opmærksomhed, eller til at markere en særlig begivenhed.
Klokken hænger også ofte i gymnastiksale, hvor gymnasterne ringer på den, når de har lært et nyt spring, som bifaldes af de øvrige gymnaster.
Til særlige begivenheder
Den mest kendte brug af klokken er dog som barklokke, og bruges når der er noget særligt der skal fejres, og man derfor har lyst til at give en omgang. Det kan eksempelvis være en fødselsdag, et jubilæum eller en anden særlig begivenhed. Det kan også blot være, at man er i godt humør og vil gøre sine medmennesker glade med en omgang. Klokkens solide materialer kan få en til at tro, at en sådan klokke koster en mindre formue, men det er heldigvis ikke tilfældet. Faktisk kan man få en klokke til helt ned mod 450 kroner inklusiv ophængning. Det behøver altså ikke at være dyrt, hvis man gerne vil have en barklokke i sit værtshus, sin skole, sit hjem eller et helt fjerde sted. Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for hvad klokken kan bruges til og hvad den symboliserer når den ringes på.