Sådan kan du holde styr på dine penge

Vi ved alle, at det er noget svært at holde styr på pengene. De kan nemt blive brugt, for der er i dagens Danmark så mange ting, man bliver tilbudt, og som vi alle ved, er der intet, der er gratis. Pengene kan derfor hurtigt og nemt slippe op, hvorfor det er en god idé at prøve at holde styr på pengene. Her vil du kunne læse om nogle måder, hvorpå du måske kan komme til at holde lidt bedre styr på din finanser.

De tre O’er; Overblik, orden og organisering

Det er utrolig vigtigt, når man har med penge at gøre, at man bevarer et overblik over den situation, man står i. Man bliver nødt til at være klar over, hvor mange penge, man har på kontoen, hvor mange penge, man snart vil få ind på kontoen, hvor mange der vil blive hævet og eventuelt hvor mange penge, man skylder væk. Man kan let skabe sig et overblik ved at lave et månedligt og årligt budget. Her kan man netop skrive de tidligere nævnte faktorer ind, og man vil kunne se, hvor mange penge, man har tilbage som rådighedsbeløb, når alle regninger og andet diverse er blevet betalt. Har man her minus på kontoen, kan det være en god idé at begrænse sig på nogle af de udgifter, man har, så man ikke kommer i knibe med banken eller lignende.

Ud over at lave et budget kan det være en god idé også at organisere sine penge, så man dækker de poster, der nu end er i budgettet, og måske laver en opsparing, hvis man har luft i budgettet og penge til overs hver måned. Det kan desuden være en god idé at have forskellige konti, hvor en måske er en lønkonto, en anden en benzinkonto, mens en tredje måske er en slags nødstilfældekonto, hvor man har penge til at stå, til hvis éns telefon, køleskab, bil eller lignende pludselig går i stykker, og man har brug for at få det repareret.

Hvorfor et lån både kan være en god og en dårlig idé

Lån kan både være resultatet af en god og en dårlig beslutning. Det kan det, idet man let kan blive fristet til at tage et lån, hvis man blot står og vil købe noget nu og her, som man ikke har råd til. Her kan man både snakke om mindre ting som for eksempel tøj, sko, en cykel, møbler til den nye lejlighed og så videre, men det kan også være større ting som for eksempel et hus, en bil, en båd eller et sommerhus. Langt de fleste betaler ikke alle pengene med det samme, når de foretager køb af større ting som dem nævnt ovenfor, og her er det, at næsten alle vælger at tage et lån. De fleste tager det i banken, da det er her, de bliver tilbudt de bedste renter. Mindre pengeinstitutter og specielt de mere kommercielle af disse kan være meget farlige at låne af, fordi de har tårnhøje renter og ikke sjældent korte tilbagebetalingsfrister. Det kan derfor være en rigtig god idé at undersøge sine muligheder, inden man eventuelt vælger at tage et lån. Man kan jo også blot spare op og vente med at købe, til man selv har pengene på kontoen.